Baunehøj

Baunehøj
Ida og jeg

Nytårs aften

Jeg bager ikke nag. Det hjælper ingen at jeg går og er sur. Hvis jeg gemmer mine følelser, er det kun et menneske, der skal være trist. Heller et menneske i stedet for tre.

Du spurgte om jeg stadig havde følelser for ham, jeg svaret så ærligt jeg kunne, uden at såre dig. Jeg ved ikke om du blev såret alligevel.

Følelser er ikke bevist, er de? Hvad er følelser overhovedet? Jeg bilder mig selv ind at jeg ikke tror på dem, og at det eneste der tæller er kemi. Det er løgn.

Det der skete i går, viste jeg ville ske. Jeg håbet bare på noget andet. Det var egoistisk og urealistisk. Det er ikke de to, der såret mig. Det er mig selv, for ikke at ville indse det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar